Opslag

Skolepige forbliver bag tremmer

Hvad går der lige galt for os hér? Hun er blevet mobbet igennem længere tid og har stukket en mindre kniv i en skolekammerat som stod bag... Det er ikke OK - klar strafbart, men 5 måneder i varetægtsfængsel? Det er formentlig en betinget dom for grov vold det ender med. Det er helt uden rimelighed at Danmark sætter teen-age piger i fængsel langt ud over hvad en udredning kan tage at gennemføre - hun har jo aflagt fuld tilståelse! Skolepige forbliver bag tremmer : "Den 16-årige elev, der stak en klassekammerat med en kniv i skoletiden, skal fortsat være varetægtsfængslet, besluttede landsretten onsdag. Pigen har nu siddet næsten fem måneder bag tremmer."

Betjent frifundet for dræbende skud

Den tvivl der hér gives udtryk for harmonerer ikke rigtig godt med opfattelse af retssikkerhed og borgernes tillid til Politiet. Man får let den opfattelse at Politiet står udenfor loven når man gentagne gange ser tilsvarende refereret i pressen... Betjent frifundet for dræbende skud : "Betjenten som skød en formodet biltyv i Kalundborg i december er blevet frifundet, selvom hans forklaring strider imod sagens tekniske beviser."

Ingen betjente sigtet efter røverdrab

Det går pænt stærkt med at afgøre at ingen skal sigtes... Jeg ville da forvente at der kom en sigtelse mod betjenten, så han kan blive undersøgt og frikendt / sigtet så der er rene linier! Det er vel ikke en ekspeditionssag at skyde og dræbe en person?! Ingen betjente sigtet efter røverdrab : "Det kostede en af røverne livet, da en bande lørdag formiddag begik røveri mod en urmagerforretning på Amagerbrogade i København."

Digitale signatur-servere helt i knæ

PBS har tidligere bevist, at sikker drift på kritiske infrastrukturkomponenter i Danmark ikke er deres speciale - flere gange tidligere har Dankortet været nede i timevis pga. tekniske fejl som PBS ikke har formået at undgå. Nu har de fået Digital Signatur og det lader til at blive håndteret lige så arrogant - de ønsker ikke at gøre noget ved driften fordi de arbejder med noget nyt... ! Jeg er decideret utryg ved at have en sådan leverandør til at drive vores vitale IT systemer! Digitale signatur-servere helt i knæ : "Stor efterspørgsel på den digitale signatur sender DanID's maskiner til tælling. Tusindvis af brugere skal genbestille deres adgangskode."

Camilla Broe må ikke forlade USA

Ja, så bliver denne sag vel ikke mere bizar, før vi får afklaret hvilken rolle og personlig interesse daværende justitsminister havde i at få en dansk statsborger udleveret til retsforfølgelse i USA. Camilla Broe må ikke forlade USA : "Men hun må heller ikke være i landet."

Tæv bøllerne?

Billede
Ja, naturligvis skal politiet forfølge og standse kriminelle! Nej, selvfølgelig skal de ikke slå med knipler på siddende demonstranter uanset hvordan de skaber sig! Masseanholdelse - en anelse nidkært? [..] masseanholdelse, hvor næsten 1.000 mennesker blev anholdt. Af dem havde kun 20 begået noget strafbart... Skulle stadig gerne være en retsstat - ikke en politistat ala Judge Dredd ... Politi slog på siddende demonstranter Politiet brugte peberspray mod frihedsberøvede

Endnu en minister lyver om uddannelse

Billede
Ja, man fristes da til at tænke om et udvalg af regerings politikerne er så dumme og naive, at de ikke tror de vil blive fanget i at lyve om deres baggrund - en relativ enkel sag at kontrollere eller om de er så arrogante at de ikke mener de behøver at opføre sig anstændigt. Nu er det Inger Støjberg (V) og senest har det været Bendt Bendtsen (V). Når de er ligeglade men den slags ubetydeligheder, hvor galt står det så til når det er sager der virkelig er vigtige? Problematiske dokumenter bliver rutinemæssigt fjernet  forlagt når det er belejligt. Holdninger bliver vendt 180 grader når det er opportunt og politiske modstandere kaldt landsskadelige - nærmer sig landsforrædere - når de tillader sig at stille sig kritiske overfor beslutninger som de - og store dele af befolkningen - er uenig med regeringen i... Beskæftigelsesminister har pyntet på sit cv Bendtsen taget i CV-fusk Regeringen anklaget for Tibet-løgn