Det er rystende billeder der - uanset årsagen til Politiets indgriben - virker som voldsomt urimelig magtanvendelse. Ser man videoen igennem undres man over hvordan politiet tilsyneladende uprovokeret sprayer peberspray udover flokken og slår flere demonstranter med knipler - normalt betegnet som "vold med et stumt instrument" hvilket politiet kun må anvende hvis de er i fare. Der bør efter min mening gennemføres retssager mod politiet i denne sag for at få afklaret om de er gået ud over deres beføjelser. Vi skal aldrig have en politistat hvor politiet straffer på stedet efter forgodtbefindende! Denne opførsel er i mine øjne voldsomt skadelig for politiets omdømme og befolkningens respekt for dem. ”De billeder, vi så i går, af en spinkel pige, som bliver gennembanket med en knippel af en politibetjent, er simpelthen kvalmende. Sådan noget må bare ikke foregå i en retsstat, punktum. Derfor er det også helt ufatteligt, at justitsminister Brian Mikkelsen ikke tager klart afstan...