Spray der bevidst gør nummerpladen på bilen umulig at fotografere når man kører for stærkt?

Spray der bevidst gør nummerpladen på bilen umulig at fotografere når man kører for stærkt?
En besynderlig diskussion - det lyder som et forsvar mod at overtræde færdselsloven - og butikken har da ikke kunnet betale sig til bedre reklame.
Hvordan kan folk være så helt igennem tåbelige at forsvare og systematisk udøve lovovertrædelser?
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/tusinder-af-bilister-koeber-spray-mod-politiets-fart-radarer/6418097

Kommentarer

Tais P. Hansen sagde…
Måske fordi de så bliver fri for den app der alligevel afslører alle ATKerne?

Måske fordi ATK ikke længere handler om sikkerhed, men om en ekstra statsindtægt?

Men jeg er glad for sagens udfald. Misbruget af sådan en afgørelse i Statens favør kunne få konsekvenser for reelt uskyldige bilister.
Tais P. Hansen Der er ikke tale om nogen skjult indtægt, der er tale om en kendt straf for at bryde loven.
Du kan bare køre ordentligt, så koster det ikke noget. Retssamfundet bygger på lov og straf, det kan ingen vel argumentere imod?
Staten er os - det er hele grundlaget for demokratiet og offentlig forvaltning...
Hvordan kan det være blevet smart at bryde loven? Et samfund med selvtægt? Bare nej tak!
Tais P. Hansen sagde…
Peder Thorsø Lauridsen Det er en post på finansloven. Ergo en forventet indkomst for Staten.

Samtidigt er en bøde for en 10 km/t overskridelse er et greb i lommen for dem med dyre biler og stor motor, så man kan fristes til at sige at de let kan købe sig til en hastighedsforøgelse, uden yderligere konsekvenser.

Og lad nu være med at lave det til et tåbeligt personligt angreb med "at du bare kan køre ordentligt". Jeg kører ordentligt. Jeg har fået én fartbøde for 8-9 år siden; den eneste bøde i de 20 år jeg har haft kørekort. Jeg bruger hverken apps, spray, folie, vippende nummerplader eller hvad folk nu ellers finder på - og jeg har heller ikke nogen intentioner om det. Men jeg synes stadig den nuværende implementation af trafikkontrol er forkert og straffer dem med få midler hårdest, selv for bare en minimal overtrædelse, uanset om der er en reel risiko for omgivelserne.

Det er bare ikke rart at køre bil længere. Man tør nærmest ikke slippe speedometeret af syne af frygt for at komme til at træde den millimeter for meget ned på speederen og køre de 3 km/t for hurtigt det tager før hammeren falder. Hvis ikke den offentlige transport var ubrugeligt for mit vedkommende, havde jeg droppet bilen. Jeg glæder mig ustyrligt meget til selvkørende biler, så jeg ikke skal bekymre mig om dét længere. Men så ryger der en kæmpe indtægt for Staten, så mon ikke de forhaler det så længe de kan, med forhøjede afgifter eller på anden vis.
Lovgivningen er først og fremmest moralsk: Vi lover hinanden ikke at køre for stærkt. Og man kan ikke være i god tro, hvis man slører nummerpladen med henblik på at gøre for stærkt. Det eneste, man opnår ved systematisk at frarøve samfundet muligheden for at aflæse nummerplader, er at vi på sigt tager anden teknologi i brug, fx bokse som dem nogle forsikringsselskaber tilbyder, der registrerer al kørsel og derfor ville kunne lave fuldstændig konsekvent og fair trafikkontrol.
Povl Kvols sagde…
Nu bliver en fartgrænse på f.eks. 50 km/t ofte set som en ret til at køre 50 km/t. Det er det ikke - det er en maksimal øvre grænse. Man må aldrig køre hurtigere end forholdene tillader. Når det så er sagt, så virker det også lidt forstemmende at se politiet udskrive bøder på steder, hvor forholdene tilsyneladende kunne tillade langt mere end netop 50 km/t, men hvor det nemt at stå og opklare det antal sager politiet er blevet pålagt, ved at måle ellers lovlydige borgere for at køre 55 km/t. Det er ikke at fremme trafiksikkerheden, men blot en nem måde at indkassere dummebøder. Men nej, at fjerne nummerplader, sætte film på, bruge spray: sagsøgt og giv en klækkelig bøde der kan mærket. Det er helt uacceptabelt!

Populære indlæg fra denne blog

USA - Vestens bananstat?!

Prostitution - så lad dog folk selv bestemme!

Nope - det var ikke paranoia! NSA spionerer mod europæiske virksomheder...