Kan nogen fortælle mig hvorfor vi skulle ønske disse centre?

Kan nogen fortælle mig hvorfor vi skulle ønske disse centre? Jeg tænker ikke de kommer til at give Danmark nogen indtægt? De kræver infrastruktur, men giver ikke noget tilbage?
https://ing.dk/artikel/nordisk-ministerraad-norden-kommer-at-tiltraekke-flere-datacentre-222145

Kommentarer

De giver arbejdspladser og skatteindtægter (også efter byggefasen og ud over de direkte ansatte), image og BNP. Det ses også ofte at sådanne centre i et eller andet omfang bidrager med lokale initiativer, fx omkring uddannelse. Det er også bedre for verden at sådanne centre bygges hvor der er energi med lav CO2 udledning, og at de øger grundlaget for yderligere investeringer i grøn energi. Forresten også en god kombination i den udstrækning kølevarme kan udnyttes til fjernvarme, hvor Danmark jo står meget stærkt. Det skader heller ikke at korte afstande giver bedre stabilitet og svartider på internet.
Johnnie Hougaard Nielsen det lyder af mange drømme... ? Senest lader det til at ingen af dem kommer til at levere fjernvarme eller genbruge den overskydende varme i det hele taget. Arbejdspladserne er ret få og desuden har vi ikke grøn energi nok til både datacentre og vores eget forbrug, så det passer de gamle kraftværker til at producere el af fx kul.
Det ser ud til at reglerne ændres så det ikke fortsat skal give underskud at levere spildvarme, og så skal der nok komme gang i noget. Rør skal jo graves ned, men fx husker jeg for mange år siden at Vejle-Kolding-Fredericia fik lange strækninger for at udnytte spildvarme fra virksomheder som kraftværket, olieraffinaderiet og gødningsfabrikken. Win-win.

Jeg vil ikke kalde det "ret få" med 150-200 direkte ansatte pr. center efter byggeperioden (plus de afledte), og grøn energi er jo noget der udbygges når behovet øges, bl.a. fordi disse centre typisk betinger sig grøn energi. De vil jo også gerne undgå et image som kul-sorte. Jeg har set nyheder omkring at i hvert fald Google og Microsoft direkte har investeret i vindmølle-projekter.
Og Danmarks skatteminister modarbejder pt fælleseuropæisk beskatning af indtægter fra Apple, Google, Facebook, Microsoft m.fl... ! Det er da ikke borgernes bedste han lader til at tænke på... !

Populære indlæg fra denne blog

USA - Vestens bananstat?!