For snart mange år siden, var tanken om "modangreb-som-beskyttelse" et emne i it-sikkerheds kredse. Det burde ret hurtigt være en indlysende tåbelig idé - men nu udtaler en populistisk tysk embedsmand sig for denne dumhed: Vi mener, at det er essentielt ikke kun at forsvare sig - vi skal også være i stand til at angribe fjenden, så den ophører med at angribe os, siger Hans-Georg Maassen Problemet er, at dette oftest ikke er et symmetrisk angreb, hvor du har en klart defineret fjende stående overfor dig, som du kan skyde tilbage på. Man kan forestille sig, at fx det danske skattevæsens netværk er blevet benyttet af en kinesisk hacker til et angreb mod en tysk myndighed - og der derefter bliver igangsat et tysk angreb mod Skat i Danmark... Det vil næsten altid blive en katastrofe uden mening - og det vil ikke løse tyskernes problem. Vi bør ikke lade tåber agere som kompetente beslutningstagere, selvom det tilsyneladende sker i stigende grad... https://www.dr.dk/nyheder/udland/t...