Hvorfor er det lige Huawei, der er skurken?

Hvorfor er det lige Huawei, der er skurken? Er de andres ene andre udenlandske leverandører? Og hvorfor skulle det særligt være et problem for 5G netværket og ikke de andre?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-livsfarligt-laegge-5g-netvaerk-i-haenderne-paa-de-forkerte-0

Kommentarer

Ud over eventuelle politiske og konkurrencemæssige aspekter af hvorhen fingre peges, er Huawei som Kinesisk selskab udsatte fordi det er velkendt at landets myndigheder kan stille omfattende krav som nationale firmaer ikke har reel mulighed for at afvise. Og Kina holder sig ikke tilbage omkring spionage eller at udøve pres.

5G gør det mulige problem meget større, fordi det peger i retning af at denne mobile netværksteknologi bliver en langt mere central del af fremtidens digitale infrastruktur, således at nogen med muligheder for indgreb eller aflytning kommer til at kunne gøre det med langt større effekt end tidligere.

Selv om vi antager at der ingen utidige "bagtanker" har været i 4G/LTE netværksudstyr fra Huawei (jeg har ikke hørt om konkrete sager), siger det ikke noget om hvilket pres der måtte komme fra det Kinesiske diktatoriske styre i fremtiden. Andre leverandører som fx Nokia og Ericsson må forventes at have bedre muligheder for at modsætte sig eventuelle krav.

Jeg vil mene at meget af uroen præges af bekymring for hvordan Kina fremover måtte udøve sine voksende ambitioner og magt.
Johnnie Hougaard Nielsen problemet er jo præcis det samme med Cisco, Intel og de israelske, indiske og russiske virksomheder... Vi kan ikke stole på nogen af dem og USA har tydeligt vist, at de ikke er vores venner heller... !
Mistillid til US virksomheder er ikke noget argument for at have tillid til Kinesiske, især når Kina i stigende grad markerer sig som modpart til "vestlige" ideer omkring aftaler og samarbejde.

Rusland har nærmest ingen status som leverandør omkring IT infrastruktur, men jeg er ret sikker på at et Russisk Huawei ville blive mødt med tilsvarende betænkelighed. Mindst.
Søren Kok sagde…
er der nogen garantier for at apple ikke laver samme julenumre som huawei beskyldes for ????
Søren Kok - I kraft af at Apple ikke laver udstyr til netværksinfrastruktur for teleselskaber, har de ikke chancen for bare at komme i nærheden af hvad Huawei befrygtes at kunne blive presset til.
Lars Larsen sagde…
Søren Kok du har garanti for absolut ingenting! Der er huller i al software eller svagheder i protokoller. Det er det eneste du kan vide dig sikker på. Brug God sund fornuft og husk, at hvis noget er besværligt, så øger det måske også sikkerheden.

Populære opslag fra denne blog